Page 77 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ældes, gammel Kjærlighed ruster ikke, og gammel Vane
bider bedst. Da hendes Mand stadig vendte det døve Øre til,
stræbte hun ham efter Livet i Steden for Broderen og hyrede
Folk, der skulde skære Halsen over på ham i Søvne, men en
af hendes Terner røbede det for ham, og den Nat, da han
vidste, Mordet skulde gå for sig, gik han i Seng med Brynje
på. Da Ulvilde spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han,
at det havde han nu Lyst til for en Gangs Skyld, og da de
lejede Stimænd troede, han var faldet i Søvn, og brød ind til
ham, sprang han ud af Sengen og dræbte dem. Således fik
han både vænnet Ulvilde af med at stræbe sin Broder efter
Livet og givet andre et godt Bevis på, at man hør vare sig
vel for Hustrus Svig.
Medens dette stod på, fik Frode i Sinde at påføre Frisland
Krig, for at Folk i Vesterlandene kunde få Øjnene op for den
Berømmelse, han havde vundet ved sine Sejre i Østerleden.
Da han var kommen ud i rum Sø, kom han først i Kamp med
en frisisk Viking ved Navn Vitte. Han bød sine Folk
tålmodig at finde sig i Fjendens første Angreb, således at de
blot skjærmede sig med Skjoldene, men ikke brugte deres
Pile, før end Fjendernes var slupne helt op. Jo tålmodigere
Danskerne fandt sig i Pileregnen, des ivrigere blev Friserne,
thi Vitte troede, at Frodes Lemfældighed kom af, at han var
opsat på at få Fred. Medens Pilene susede dem om Ørene,
svarede de blot med at blæse i deres Horn, så det gjaldede,
men da de tåbelige Friser havde brugt alle deres Kaste- og
Skudvåben op, overdængede Danskerne dem med deres; de
blev slagne, flyede op på Land og omkom imellem
Grøfterne, som Landet der alle Vegne er fuldt af. Derefter
sejlede han op ad Rhinen og angreb Tysklands yderste
Grænser. Da han atter var kommen ud på Havet, angreb han
Frisernes Flåde, der var løbet på Grund, og de, der ikke var
omkomne i Skibbrudet, blev dræbte. Men han var endda
ikke fornøjet med at have gjort det af med så mange Fjender
-71-