V. Copistens Forvandling
Vægteren, som vi vistnok ikke have glemt, huskede
imidlertid paa Kaloskerne, som han havde fundet og bragt med
ud paa Hospitalet; han afhentede dem, men da hverken
Lieutenanten eller nogen anden i Gaden vilde kjende sig ved
dem, bleve de afleverede paa Politikammeret.
"Det seer ud, som det var mine egne Kalosker!" sagde en af
de Herrer Copister, idet han betragtede Hittegodset og stillede
dem om ved Siden af sine. "Der maa mere, end et Skomager-
Øie, til at skille dem fra hverandre!"
"Herr Copist!" sagde en Betjent, som traadte ind med nogle
Papirer.
Copisten vendte sig om, talte med Manden, men da det var
forbi og han saae paa Kaloskerne, var han i stor Vilderede med,