Page 152 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

om det var dem til Venstre, eller dem til Høire, som tilhørte
ham "Det maa være dem, som ere vaade!" tænkte han; men det
var just ueffent tænkt, thi det var Lykkens, men hvorfor skulde
ikke ogsaa Politiet kunne feile! han tog dem paa, fik sine
Papirer i Lommen, nogle Manuskripter under Armen, (hjemme
skulde de gjennemlæses og Concepter tages), men nu var det
just Søndagformiddag og Veiret godt, en Tour til Frederiksberg,
tænkte han, kunde jeg have godt af! og saa gik han derud.
Ingen kunde være et mere stille og solidt Menneske, end
denne unge Mand, vi unde ham ret denne lille Spadseretour,
den vilde vistnok være saare velgjørende for ham oven paa den
megen Sidden; i Begyndelsen gik han kun, som et vegeterende
Menneske, derfor havde Kaloskerne ikke Leilighed til at vise
deres Tryllekraft.
I Alleen mødte han en Bekjendt, en af vore yngre Digtere, der
fortalte ham, at han Dagen efter vilde begynde sin
Sommerreise.
"Naa, skal De nu afsted igjen!" sagde Copisten. "De er da
ogsaa et lykkeligt, frit Menneske. De kan flyve hvorhen De vil,
vi Andre har en Lænke om Benet!"
"Men den sidder fast til Brødtræet!" svarede Digteren. "De
behøver ikke at sørge for den Dag i Morgen, og bliver De
gammel, saa faaer De Pension!"
"De har det dog bedst!" sagde Copisten, "at sidde og digte,
det er jo en Fornøielse! hele Verden siger Dem Behageligheder,
og saa er De Deres egen Herre! jo, De skulde prøve, at sidde i
Retten med de trivielle Sager!"