havde han paa, thi de vare ikke blevne afhentede, og da der var
sølet paa Gaden, kunde de jo gjøre ham god Tjeneste.
Digtets Begyndelse syntes han godt om, ja fandt endogsaa
Ideen heldig; men at det Hele, ligesom Rhinstrømmen, faldt
høist ubetydeligt ud, viste, at Forfatteren havde ingen
Opfindelse! Instinctet gjør Alt hos ham. Her var nu saadan en
ypperlig Leilighed til at have sagt noget piquant!
Ideen beskjæftigede ham imidlertid, han gad nok have
saadanne Briller, maaskee naar man rigtigt brugte dem, kunde
man see Folk lige ind i Hjerterne, det var egentligt
interessantere, meente han, end at see, hvad der skulde skee
næste Aar, for det fik man nok at vide, men derimod det andet
aldrig. "Jeg kan tænke mig nu hele den Række af Herrer og
Damer der paa første Bænk, - kunde man see dem lige ind i
Brystet, ja, der maatte da være en Aabning, en Slags Boutik;
naa, hvor mine Øine skulde gaae i Boutikker! hos den Dame
der, vilde jeg vist finde en stor Modehandel! hos hende der er
Boutikken tom, dog kan den trænge til at reengjøres; men der
vilde ogsaa være solide Boutikker! ak ja!" sukkede han, "jeg
veed een, i den er Alting solidt, men der er allerede en
Bodsvend, det er det eneste daarlige i hele Boutikken! Fra en
og anden vilde det raabe: "Vær saa god og træd indenfor!" Ja,
gid jeg kunde træde indenfor, som en net lille Tanke gaae
gjennem Hjerterne!"
See, det var Stikord for Kaloskerne, hele Volonteuren svandt
sammen og en høist usædvanlig Reise begyndte midt igjennem
Hjerterne paa den forreste Række Tilskuere. Det første Hjerte,
han kom igjennem, var en Dames; men øieblikkelig troede han
at være paa det orthopædiske Institut, i det Værelse, hvor Gips-
Afstøbningerne af de forvoxne Lemmer hænge paa Væggen;
dog her var Forskjellen denne, at ude paa Institutet tages de, i
1...,138,139,140,141,142,143,144,145,146,147 149,150,151,152,153,154,155,156,157,158,...302