det Patienten kommer ind, men her i Hjertet vare de tagne og
opbevarede, i det de gode Personer vare gaaet ud. Det var
Afstøbninger af Veninder, deres legemlige og aandelige Feil,
som her opbevaredes.
Hurtigt var han i et andet qvindeligt Hjerte, men dette syntes
ham en stor hellig Kirke. Uskyldighedens hvide Due flagrede
over Høi-Altret; hvor gjerne var han ikke sjunket paa Knæ,
men fort maatte han, ind i næste Hjerte, men endnu hørte han
Orgeltonerne, og selv, syntes han, at være blevet et nyt og
bedre Menneske, følte sig ikke uværdig til at betræde den
næste Helligdom, der viste et fattigt Tagkammer, med en syg
Moder; men gjennem det aabne Vindue straalede Guds varme
Sol, deilige Roser nikkede fra den lille Trækasse paa Taget, og
to himmelblaa Fugle sang om barnlig Glæde, medens den syge
Moder nedbad Velsignelse over Datteren.
Nu krøb han paa Hænder og Fødder gjennem en overfyldt
Slagterbod, det var Kiød og kun Kjød han stødte paa, det var
Hjertet i en riig, respectabel Mand, hvis Navn vist maa findes i
Veiviseren.
Nu var han i hans Gemalindes Hjerte, det var et gammelt
forfaldent Dueslag; Mandens Portrait blev brugt som Veirhane,
denne stod i Forbindelse med Dørene, og saaledes gik disse op
og i, saasnart som Manden dreiede sig.
Derpaa kom han i et Speilkabinet, som det vi have paa Slottet
Rosenborg, men Speilene forstørrede i en utrolig Grad. Midt
paa Gulvet sad, som en Dalai-Lama, Personens ubetydelige
jeg, forbauset ved at see sin egen Storhed.
Herefter troede han sig i et snevert Naalehuus, fuldt af spidse
Naale, det er bestemt "Hjertet af en gammel ugift Jomfru!"
1...,139,140,141,142,143,144,145,146,147,148 150,151,152,153,154,155,156,157,158,159,...302