samme knagede den halvaabne Dør ind til det næste Værelse,
og smidig, med grønne, funklende Øine, sneg Huuskatten sig
ind og gjorde Jagt paa ham. Canarifuglen flagrede i Buret,
Papegøien slog med Vingerne og raabte: "Lad os nu være
Mennesker!" Copisten følte den dødeligste Skræk og fløi afsted
igjennem Vinduet, over Huse og Gader: tilsidst maatte han
hvile sig lidt.
Gjenboens Huus havde noget hjemligt; et Vindue stod aabent,
han fløi derind, det var hans eget Værelse; han satte sig paa
Bordet.
"Lad os nu være Mennesker!" sagde han uvilkaarligt efter
Papegøien, og i samme Øieblik var han Copisten, men han sad
paa Bordet.
"Gud bevar' os!" sagde han, "hvor er jeg kommet her op og
saaledes faldet i Søvn! det var ogsaa en urolig Drøm jeg havde.
Noget dumt Tøi var den hele Historie!"
1...,149,150,151,152,153,154,155,156,157,158 160,161,162,163,164,165,166,167,168,169,...302