Page 284 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Den stakkels Keiser kunde næsten ikke trække Veiret, det var
ligesom om der sad noget paa hans Bryst; han slog Øinene op,
og da saae han, at det var Døden, der sad paa hans Bryst og
havde taget hans Guldkrone paa, og holdt i den ene Haand
Keiserens Guldsabel, i den anden hans prægtige Fane; og
rundtom i Folderne af de store Fløiels Sengegardiner stak der
forunderlige Hoveder frem, nogle ganske fæle, andre saa
velsignede milde: det var alle Keiserens onde og gode
Gjerninger, der saae paa ham, nu da Døden sad paa hans
Hjerte:
"Husker Du det?" hviskede den ene efter den anden. "Husker