Page 45 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Det var ligesom om noget faldt ned af Bordet, Ida saae derhen, det var
Fastelavns-Riset, der sprang ned, det syntes ogsaa, at det hørte med til
Blomsterne. Det var ogsaa meget nydeligt, og oveni sad en lille
Voxdukke, der havde just saadan en bred Hat paa Hovedet, som den
Cancellieraaden gik med. Fastelavns-Riset hoppede paa sine tre røde
Træbeen midt ind imellem Blomsterne, og trampede ganske stærkt, for
det dandsede Masurka, og den Dands kunde de andre Blomster ikke,
fordi de vare saa lette og kunde ikke trampe.
Voxdukken paa Fastelavnsriset blev lige med eet stor og lang, snurrede
sig rundt ovenover Papirsblomsterne og raabte ganske høit: "Er det at
bilde Barnet saadan noget ind! det er den dumme Phantasie!" og saa
lignede Voxdukken ganske accurat Cancellieraaden med den brede Hat,
saae ligesaa guul og gnaven ud, men Papirsblomsterne slog ham om de
tynde Been, og saa krøb han sammen igjen og blev en lille bitte
Voxdukke. Det var saa moersomt at see! den lille Ida kunde ikke lade
være at lee. Fastelavnsriset blev ved at dandse, og Cancellieraaden
maatte dandse med, det hjalp ikke, enten han gjorde sig stor og lang
eller blev den lille gule Voxdukke med den store, sorte Hat. Da bad de
andre Blomster for ham, især de, der havde ligget i Dukkesengen, og saa
lod Fastelavnsriset være. I det samme bankede det ganske stærkt inde i
Skuffen, hvor Idas Dukke, Sophie, laae ved saa meget andet Legetøi;
Røgmanden løb hen til Kanten af Bordet, lagde sig langs ud paa sin
Mave og fik Skuffen en lille Smule trukket ud Der reiste Sophie sig op,
og saae ganske forundret rundtomkring. "Her er nok Bal!" sagde hun;
"hvorfor er der ingen, der har sagt mig det!"
"Vil Du dandse med mig?" sagde Røgmanden
"Jo, Du er en pæn En at dandse med!" sagde hun og vendte ham
Ryggen. Saa satte hun sig paa Skuffen og tænkte, at nok en af
Blomsterne vilde komme at engagere hende, men der kom ingen, saa
hostede hun, hm, hm, hm! men alligevel kom der ikke Een. Røgmanden
dandsede saa ganske alene, og det var ikke saa daarligt!
Da nu ingen af Blomsterne syntes at see Sophie, lod hun sig dumpe fra
Skuffen lige ned paa Gulvet, saa det gav en stor Alarm; alle Blomsterne
kom ogsaa løbende hen rundt omkring hende og spurgte, om hun ikke