Page 47 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Sophie saae ganske dum ud og sagde ikke et eneste Ord. "Du er slet ikke
god," sagde Ida, "og de dandsede dog allesammen med Dig." Saa tog
hun en lille Papirsæske, der var tegnet nydelige Fugle paa, den lukkede
hun op og lagde de døde Blomster i den. "Det skal være Eders nydelige
Liigkiste," sagde hun, "og naar siden de norske Fættere kommer herhen,
saa skal de være med at begrave Eder ude i Haven, at I til Sommer kan
voxe op og blive endnu meget smukkere.!"
De norske Fættere vare to raske Drenge, de hed Jonas og Adolph;
deres Fader havde foræret dem to nye Flitsbuer, og disse havde de med
at vise Ida. Hun fortalte dem om de stakkels Blomster, der vare døde, og
saa fik de Lov at begrave dem. Begge Drengene gik foran med
Flitsbuerne paa Skuldren, og den lille Ida bagefter med de døde
Blomster i den nydelige Æske; ude i Haven blev gravet en lille Grav;
Ida kyssede først Blomsterne, satte dem saa med Æsken ned i Jorden, og
Adolph og Jonas skjød med Flitsbuer over Graven, for de havde ingen
Geværer eller Kanoner.