Page 122 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

den Fortjeneste, han således havde indlagt sig, hemmelig
åbenbarede Kongen sin Elskov, tog denne med den største
Velvilje imod hans Bejlen, men da han så, glad herover, bad
Pigen om et Kys, gav hun ham en Kindhest i Steden.
Hverken den Spot eller den Skade, denne Forsmædelse
havde bragt over ham, fik ham imidlertid til at opgive sit
Forehavende. Året efter kom han nemlig, eftersom han ikke
med Skam vilde opgive, hvad han til at begynde med havde
været så opsat på, tilbage til Kongsgården i en anden Dragt.
De, han traf på, skulde nu have ondt ved at kjende ham
igjen, thi sine virkelige Ansigtstræk havde han udvisket med
Smuds, og han havde dækket sin gamle Skikkelse med et
Lag af Uhumskhed. Han kaldte sig Rost og sagde, at han var
dreven i Smedehåndværket, og ved at smede adskillige Ting
i Kobber med stor Kunstfærdighed lagde han i den Grad sin
Dygtighed for Dagen, at Kongen gav ham en Mængde Guld
og bød ham gjøre Kvindesmykker deraf. Han smedede da
alskens Smykker, og så forærede han Pigen et Armbånd, der
var endnu kunstfærdigere gjort end alt det andet, og nogle
lige så herlige Ringe. Men lede lader sig ikke overvinde,
hvor megen Umag man end gjør sig derfor; da han bad Rind
om et Kys, fik han en Næsestyver; thi Gaver agtes kun
ringe, når den, som giver dem, er ilde lidt; kjærkomment er
kun, hvad der rækkes af Vennehånd, så hvad Gaven er værd
for den, der får den, kommer for det meste an på, hvem
Giveren er. Den stivsindede Pige tvivlede ikke om, at den
gamle havde en Ræv bag Øret og ved sin foregivne
Gavmildhed kun vilde opnå at få sin Lyst styret, så hun må
have været lige så skarpsindig som ubøjelig, eftersom hun
opdagede, at der lå Svig bag hans venlighed, og at hans
Gavmildhed dækkede over uhøviske Lyster. Hendes Fader
gav hende mange onde Ord, fordi hun ikke vilde tage ham
til Mand, men hun, som kun med Afsky kunde tænke på at
gifte sig med en Gamling, sagde, at Piger ikke burde
-116-