Page 184 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Kvinde er ustadig af Sind, er hun omskiftelig med Hensyn
til, hvad hun sætter sig for, tog han fat på Sagen med så
meget større Fortrøstning, som han vidste, at Kvinderne er
vankelmodige i deres Ønsker. Hvad der bestyrkede ham i
hans Tillid og øgede hans Håb om, at hans Bestræbelser
vilde lykkes, var den Omstændighed, at den uerfarne Jomfru
var overladt til sig selv, og at en Kvinde, når hun får Lov til
at råde sig selv, er let at lokke med søde og fagre Ord, så
hun ikke blot uden Vanskelighed lader sig omstemme, men
endogså har Hast med at føje sig. Faderen fulgte selv ind
med Sendemændene for at komme fuldstændig på det rene
med sin Datters Mening. Hun, hvis Hjærte allerede var
opfyldt af Elskov til Bejleren som Følge af Elskovsdrikkens
lønlige Virkning, svarede, at hun håbede at finde mere godt
hos Frode, end Rygtet havde at melde, eftersom han havde
en så udmærket Fader at slægte på, og Æblet jo ikke plejer
at falde langt fra Stammen; derfor huede den unge Mand
hende vel ikke så meget på Grund af hans nuværende
Ypperlighed som på Grund af den, hun ventede, han med
Tiden vilde opnå. Kongen undrede sig over dette Svar, men
da han ikke kunde fratage Pigen den Frihed han havde givet
hende, lovede han, at Frode skulde få hende, og derpå
samlede han Mundforråd i Mængde og udstyrede sig på det
prægtigste og gav sig strax i Følge med Sendemændene på
Vej til Danmark i den Formening, at ingen bedre egnede sig
til Brudefører end Brudens Fader. Frode tog med den største
Glæde imod sin Brud og viste også sin kongelige
Svigerfader al mulig Ære og gav ham, da Brylluppet var
holdt, ved Afskeden kostelige Gaver, både i Guld og Sølv.
Frode levede nu i tre År med Hanunde, således hed
Hunnerkongens Datter. Der herskede i den Tid den mest
velsignede Fred i Landet, men Kongens Hirdmænd, som
deres ørkesløse Levned havde gjort frække, gjorde sig, med
den af Freden avlede Tøjlesløshed, skyldige i de
-178-