Page 181 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Vellyst i Tømme, var det dumdristigt af en af den Stand som
han at begjære en Kongedatter. Hun blev så forskrækket
over hans ublu Bejlen, at hun for at være sikker for Overlast
lukkede sig inde i et Jomfrubur med en Vold omkring, og
der blev beskikket hende tredive Svende, som stadig skulde
holde Vagt om hende.
Da Frodes Hirdmænd nu i høj Grad savnede kvindelig
Hjælp, eftersom de hverken havde noget at sy nye Klæder af
eller kunde bøde de gamle, formanede de indstændig
Kongen til at gifte sig. Han undskyldte sig i Førstningen
med sin unge Alder, men til sidst gav han efter for deres
indtrængende Opfordringer. Da han nu var opsat på at få at
vide af dem, der således havde tilskyndet ham, hvem de
mente var tjenlig for ham at indlade sig i Ægteskab med,
priste de i højeste Grad en Datter af Hunnerkongen. Det
vilde Frode nu ikke høre Tale om, og da de trængte ind på
ham for at få Grunden dertil at vide, sagde han, at han havde
hørt af sin Fader, at det ikke var heldigt, at en Konge søgte
så langvejs bort efter en Hustru i Steden for at tage hende fra
et af Nabolandene. Da Gotvar hørte det, skjønnede hun, at
Kongen snildelig søgte at slippe fra sine Venner ved
Udflugter, og for at styrke hans tvivlrådige Sind og stive
hans Selvtillid af sagde hun: "For de unge sømmer det sig at
gifte sig, de gamle venter Graven på; for Ungdommen går
alt efter Ønske og føjer Lykken sig, den hjælpeløse
Alderdom går ned ad Bakke mod Graven. Håbet følger
Ungdommen, Oldingen går uden Håb mod Døden.
Ungdommen er i Fremrykning og lader intet ufuldbyrdet,
når den tager fat". Da han af Agtelse for disse hendes Ord
bad hende om at påtage sig Bejlerfærden for ham, undslog
hun sig først under Påskud af sin høje Alder og sagde, at hun
på Grund af sin Alderdoms Svaghed ikke kunde påtage sig
så vanskeligt et Hverv, men omsider gik hun ind derpå, da
Kongen sagde, at det var en Tjeneste, der var Løn værd, og
-175-