Page 183 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

idet hun forsikrede, at Frode brugte venstre Hånd lige så
færdig som højre og var overmåde dygtig både til at
svømme og kæmpe, men hun bryggede også en Elskovsdrik,
og da Jomfruen havde fået den, forvandledes hendes
Hårdhjærtethed til Attrå, hun opgav sin Ringeagt og fattede i
Stedet derfor Elskov og Lyst til Frode. Derpå bød Gotvar
Vestmar og Koll med deres Sønner at gå lige til Kongen og
på ny fremføre deres Ærind, og hvis han gjorde
Vanskeligheder, skulde de forebygge et Afslag ved at æske
ham til Kamp.
Vestmar gik nu op på Kongeborgen med sit væbnede Følge
og sagde, at Kongen enten måtte opfylde deres Bøn eller
kæmpe med dem. "Vi har besluttet hellere at falde med Ære
end at vende Hjem med uforrettet Sag for ikke ved at lide
den Tort at få et Afslag og ikke opnå, hvad vi har sat os for,
at pådrage os Vanære i steden for den Hæder, vi har håbet at
vinde. Nægter du os din Datter, må du derfor slås med os, ét
af to må du vælge. Vi vil enten dø eller have, hvad vi
begjærer. Kan vi ikke opnå et glædeligt Udfald hos dig, vil
vi i alt Fald have et sørgeligt. Frode vil blive gladere ved
Budskabet om vor Død end ved, at vi bringer ham et
Afslag", og uden at sige mere truede han med at
gjennembore Kongen med sit Sværd. Kongen sagde, at det
stred imod hans kongelige Værdighed at kæmpe med sin
Undermand, og at det ikke sømmede sig, at Folk af ulige
Stand skiftede Hug som Ligemænd, og da Vestmar ikke
holdt op med at æske ham til Kamp, sagde Kongen, som nu
vaklede imellem Frygt for Kampen og Undseelse ved at
undslå sig for den, så han ikke vidste, hvad han skulde gjøre,
til sidst, at så fik han spørge Jomfruen selv om hendes
Mening; i gamle Dage lod Forældrene nemlig deres
giftefærdige Døtre frit vælge, hvem de vilde giftes med. Da
Vestmar nu således var henvist til at forfare, hvad der var
Jomfruens Hjærtensmening, og vidste, at, ligesom enhver
-177-