Page 185 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

skammeligste Misgjerninger. Somme pinte de ved at hejse
dem i Vejret med Reb og lade dem svaje frem og tilbage
ligesom en Bold, andre lagde de slibrige Bukkeskind i Vejen
for, og når de så kom gående, trak de med skjulte Reb
uforvarende Skindene bort under Fødderne på dem, så de
faldt over Ende; atter andre klædte de af og piskede dem på
forskjellig Måde; somme hængte de til Spot og Spe op på
Søm med Strikker, andre brændte de med Fakler Hår og
Skjæg af, atter andre sved de med Gløder på Steder, som
man ikke taler om for høviske Øren. Jomfruer fik ikke Lov
til at gifte sig, førend de havde skjændet dem. Fremmede
Folk kastede de Ben i Hovedet på; andre nødte de til at
drikke så overstadig, at de satte deres Helsen til derved.
Ingen fik Lov til at gifte sin Datter bort, førend han havde
kjøbt deres Gunst og Bevågenhed, og ingen Mand fik Lov
til at indgå Ægteskab, førend han ved Skjænk og Gave
havde erhvervet sig deres Samtykke. Og ikke blot Jomfruer,
men også gifte Koner lod de på den skammeligste Måde i
Flæng deres tøjlesløse Vellyst gå ud over. De var frække og
rasende som galne Hunde. Fremmede og Gjæster overøste
de med Skjældsord i Steden for at tage sømmelig imod dem.
Så mange tirrende Forhånelser fandt disse frække og kåde
Karle på, i den Grad nærede den Frihed, der herskede i
Kongens Umyndighedsår, Ubesindigheden, thi intet
fremmer i så høj Grad Uvornhed som det, at Straffen lader
vente på sig. Denne Hirdmændenes tøjlesløse Frækhed
bragte Kongen i Vanry ikke blot blandt fremmede, men også
blandt Landsens egne Folk, thi Danskerne våndede sig
under dette overmodige og grusomme Herredømme.
Grep lod sig ikke nøje med Kvinder af ringe Stand, men gik
i sin Formastelighed så vidt, at han holdt til med
Dronningen og således var lige så utro mod Kongen som
voldsom i sin Færd over for andre. Denne Skjændsel tog
efterhånden mere og mere til, og Mistanken om, hvorledes
-179-