Page 188 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

hædre ham for det udmærkede Snille, han havde lagt for
Dagen; thi hans Broder Roller havde hidtil ved sin store
Ypperlighed stillet ham i Skygge. Erik bad ham lade en
Gave følge med i Navnefæste, thi den, som gav en anden
Navn, burde heller ikke forsømme at give ham en Gave,
sagde han, og Kongen gav ham da et Skib, som
Skibsfolkene kaldte Skrot. Erik og Roller var Sønner af en
Kæmpe ved Navn Regnar, men de havde hver sin Moder, thi
Rollers Moder, som hed Krage, var Stifmoder til Erik.
Det blev da med Gøters Samtykke overdraget en Mand ved
Navn Ravn at hærje Danskerne med Sørøveri. Odd, som på
den Tid nød størst Anseelse i Danmark som Viking, gik
imod ham. Han var så dreven i Trolddom, at han kunde fare
over Havet uden Skib og tit ved sine Galdresange rejste
sådan Storm, at Fjendens Skibe forliste, og for at undgå at
give sig i Kamp med Vikinger satte han Havet således i
Oprør ved sin Trolddomskunst, at Fjenderne led Skibbrud.
Lige så grum han var imod Kjøbmænd, lige så mild var han
imod Bønder; thi han agtede dem, som kjørte Ploven, langt
højere end dem, der drev Handel, og foretrak langt dem, der
nærede sig ved ærligt Bondearbejde, for dem, der lagde sig
efter smudsig Vinding. Så snart han nu var kommen i Slag
med Nordmændene, forblindede han ved sine Galdresange
deres Øjne således, at det tyktes dem, at der stod Stråler af
Danskernes dragne Sværd, og at der føg Gnister af dem,
som om der var Ild i dem, hvilket skar dem således i Øjnene,
at de ikke engang kunde holde ud at se de dragne Klinger;
thi deres Blik kunde ikke tåle Glansen af disse sælsomme
Lyn. Ravn og en stor Del af hans Folk faldt, og det, at kun
sex Skibe vendte tilbage til Norge var et Vidnesbyrd for den
norske Konge om, at Danskerne ikke var så lette at få Bugt
med. Han fik nu også at vide, at Frode kun kunde stole på
sine Kæmper, men at Menigmand var ilde tilfreds med det
Voldsherredømme, der rådede i Landet.
-182-