Roller, som havde Lyst til at se sig om i Verden og lære
noget nyt at kjende, aflagde nu det Løfte, at han vilde gjæste
Kong Frode for at komme til Kundskab om, hvor vidt dette
var sandt. Erik sagde, at skjønt der ikke var noget at sige på
hans Væxt og Førlighed, var det dog et uforstandigt Løfte,
han havde aflagt, men til sidst, da han så', hvor urokkelig
han blev ved sit Forsæt, aflagde han det samme Løfte.
Kongen lovede, at han vilde give dem til Rejsefæller, hvem
de selv vilde vælge. De tvende Brødre drog først hjem til
deres Fader for at bede ham om Mundforråd, og hvad de
ellers havde nødig på så lang en Rejse. Den gamle Mand tog
kjærlig imod dem, og næste Dag tog han dem med ud i
Skoven, for at de kunde se hans Kvæg, thi det havde han
meget af; han viste dem også en Skat, han for længe siden
havde gravet ned i Jorden, og den gav han dem Lov til at
tage så meget af, som de vilde, og det var de ikke senere til
at tage imod, end han til at byde dem, så de gravede Skatten
op og tog så meget, de lystede. Imidlertid gjorde deres
Skibsfolk sig til gode eller øvede deres Kræfter inden for en
Dæmning, de havde opkastet, somme ved at springe og
somme ved at løbe, somme kastede med store Sten, somme
skjød med Bue, og således øvede de sig i forskjellige
Idrætter. Somme af dem havde også drukket sig en Rus, som
de nu sov ud. Faderen sendte nu Roller hjem, for at han
skulde se efter, hvorledes det stod til der, og da han så', at
der stod Røg op af det Hus, hans Moder var i, gik han did og
kigede lønlig ind ad en lille Sprække og så' da Moderen stå
og røre i en Grød, hun kogte i en grim Gryde; han så' også
tre Snoge, der hang over Gryden i en tynd Snor, og at der af
deres Munde dryppede Edder ned i Grøden; de to var sorte,
den tredje havde hvide Skjæl og hang lidt højere end de
andre, thi den havde Snoren i Halen, de andre om Bugen.
Han skjønnede, at det var noget Trolddomsvæsen, og tav
stille med, hvad han havde set, for ikke at få Ord for at
beskylde sin Moder for at være en Hex; han vidste nemlig
-183-