Page 191 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

lægge en Plan, og at han heller ikke skulde komme til at gå
glip af Virkningerne af den Mad, der var tiltænkt ham, og
derhos lagde hun ham på Sinde, at når den yderste Nød
krævede det, skulde de strax få Hjælp, blot de påkaldte
hende, thi hun rådede over guddommelig Magt, sagde hun,
idet hun i visse Måder var udrustet med overjordiske
Egenskaber og så at sige var en Slags Søster til Guderne.
Erik svarede, at hans eget Hjærte drev ham til at stå sin
Broder bi, "det er en ond Fugl, som besudler sin egen Rede",
sagde han. Krage var nu nok så fortrydelig over sin egen
Uagtsomhed som over den Modgang, hendes Søn havde
haft, thi det ansås i gamle Dage for en stor Skam for en
Skjelm at lade sig narre.
Derpå fulgte hun sammen med sin Mand Brødrene ned til
Havet, hvor de gik om Bord i ét Skib, og snart efter stødte
der to andre til dem. Da de nåede den danske Kyst og havde
sendt Spejdere ud, fik de at vide, at der ikke langt fra dem lå
syv Skibe. Erik bød da to Mænd, som kunde tale Dansk,
afføre sig deres Klæder og begive sig did for nøje at
udforske alt, idet de for Odd beklagede sig over, at det var
Erik, der havde udplyndret dem, og så skulde de forsigtig
liste sig tilbage og melde ham, hvad de havde skaffet sig at
vide. Odd tog vel imod dem, og de opsporede med stor
Snildhed alt, hvad han havde for. Han havde bestemt at
komme uventet bag på Fjenderne ved Daggry for så meget
hurtigere at kunne gjøre det af med dem, når de endnu lå i
deres Sengetøj, thi på den Tid af Døgnet plejede Folk at
være mere dvaske og tunge i Kroppen, sagde han. Han bød
også sine Mænd lade Skibene med Sten, der egnede sig til at
kaste med, og fremskyndede derved sin egen Undergang.
Ved Midnatstid listede Spejderne sig bort og bragte Erik
Bud om, at Odd havde fyldt Skibene helt med Sten, han
havde ladet udsøge til at kaste med, og meldte derhos alt,
hvad de ellers havde fået at vide. Da Erik nu helt var på det
-185-