Page 177 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Fridlev
Fridlev med Tilnavnet den Raske tog ved Styret efter Dan.
Medens han var Konge, sluttede Hvyrvil, der var
Høvedsmand i Holand, Forbund med Danskerne og angreb
Norge. Han øgede ikke lidet den Hæder, hans Bedrifter alt
havde skaffet ham, ved at overvinde Rusla, en Jomfru, der
kappedes med Mænd i krigerske Idrætter, og han indlagde
sig således Manddomsære ved at bekæmpe en kvindelig
Fjende. Hendes fem Stalbrødre, Brodde, Bild, Buge,
Fanning og Gunholm, der var Sønner af Finn, sluttede han
Fostbroderskab med for deres store Bedrifters Skyld.
Stolende på Venskabet med dem overhuggede han med
Sværdet det Forbund, han havde sluttet med Danskerne, og
tilføjede dem derved så meget større Skade, som han sveg
dem; thi Danskerne tænkte ikke på, at han så pludselig fra
Ven skulde blive til Fjende. Så let kan somme Folk slå om
fra Kjærlighed til Had. Man skulde næsten tro, at vi i vore
Dage har taget Skikken op efter den Mand, eftersom vi ikke
holder det for syndigt og foragteligt at fare med Løgn og
Svig. Da Hvyrvil havde lagt til Land ved den søndre Side af
Sjælland, angreb Fridlev ham i en Havn, som siden fører
Navn efter ham. I dette Slag kæmpede Krigerne, ivrige, som
de var, efter at indlægge sig Ære, så tappert, at næsten alle
på begge Sider blev på Valpladsen, eftersom kun ganske få
unddrog sig Faren ved at fly, og ingen af Hærene vandt Sejr,
men begge led lige stor Skade, i den Grad var alle mere
opsatte på at vinde Hæder end på at bjærge Livet. De af
Hvyrvils Folk, der var blevne i Live, bandt om Natten
Resterne af deres Flåde sammen, for at Skibene kunde blive
tilhobe; men samme Nat huggede Bild og Brodde de Tove,
deres Skibe var bundne med, over og sejlede lønlig bort fra
de andre, idet de for at undgå Fare lod deres Brødre i
Stikken og således mere lod sig lede af Frygt end af
Broderkjærlighed. Da det blev Dag, og Fridlev så', at kun
Hvyrvil, Gunholm, Buge og Fanning var tilbage efter det
-171-