Page 198 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Folk tie stille og tage sig vel i Agt, så de ikke i
Ubetænksomhed lod noget Ord slippe sig af Munden, for at
de ikke ved ubesindig Tale skulde give Trolddommen
Lejlighed til at virke; skulde det blive nødvendigt at sige
noget, skulde han nok føre Ordet for dem alle, sagde han.
De var allerede komne så langt frem, at der kun var en Å
imellem dem, da Troldmændene stillede Stagen med
Hovedet på op helt nede ved Åbredden for at skræmme ham
fra at gå over Broen, men han gik ikke des mindre
uforfærdet ud på den og sagde: "Den Skæbne, denne Byrde
har at bringe, komme over den, som bærer den! bedre Held
følge os! Ilde gå det dette troldpak! den ulykkesvangre
Byrde knuse den, som bærer den, men os skjærme alt, hvad
godt er!" Og som han bad, så blev det; thi strax faldt
Hestehovedet af, og Stagen væltede og knuste den, der bar
den. Således blev alle Trolddomsanstalterne til intet ved en
eneste Besværgelses Magt.
Da Erik var nået lidt længere frem, kom han i Tanke om, at
fremmede skulde medbringe Gaver til Kongen. Han tog
derfor et Stykke Is, han fandt på Vejen, og gjemte det
omhyggelig under sin Kjortel for at bringe Kongen det som
Gave. Da han kom til Kongeborgen, gik han selv først ind
og bød sin Broder gå bag efter ham. Kongens Trælle havde
for at drive Gjæk med ham bredt en glat Hud over
Dørtærskelen, og da han trådte på den, rykkede de hastig i
Rebet, de havde bundet i den, så han vilde være faldet, hvis
Roller, som gik bag efter ham, ikke havde grebet ham i sin
Favn, da han snublede. "Bar er broderløs Bag", sagde Erik,
da han således var nær ved at falde. Da Gunvør lod Kongen
vide, at sligt Uvæsen burde han ikke tillade, svarede han, at
det var en dårlig Sendemand, der ikke kunde vare sig for
Svig, idet han således lod den hånedes Uagtsomhed gjælde
som Undskyldning for Forhånelsen.
-192-