satte mig igjen ved en Sten". Frode: "Hvorhen styrede du så
Kåsen, og hvor lå du om Natten?". Erik: "Fra Stenen kom
jeg til en Klippe, og der lå jeg også ved en Sten". Frode:
"
Det var en svær Mængde Sten og Klipper". Erik: "Der er
flere Sandskorn". Frode: "Hvad tog du dig for, og hvor
begav du dig så hen?" Erik: "Da jeg drog fra Klippen på mit
skridende Skib, mødte jeg et Marsvin". Frode: "Der kom du
med noget nyt, skjønt der er nok både af Klipper og Marsvin
i Havet; men jeg gad vide, hvad Vej du så tog". Erik: "Fra
Marsvinet kom jeg til et andet Marsvin". Frode: "Der var
mange Marsvin dèr". Erik: "Der er flere af dem i Havet".
Frode: "Så gad jeg vide, hvor Vejen førte dig hen, da du
drog fra Marsvinene". Erik: "Jeg kom til en Træbul". Frode:
"
Og hvor drog du så hen?" Erik: "Fra Træbullen til en
Træstub". Frode: "Der må være svært mange Træer på det
Sted, eftersom du kalder alle de Steder, du gjæstede, for
Træer". Erik: "Der er flere i Skovene". Frode: "Hvor begav
du dig så hen?" Erik: "Jeg trængte stadig frem til Skovenes
Egebuller, men da jeg holdt Rast dèr, kom der Ulve, som
havde mættet sig med Menneskelig, og slikkede
Spydspidserne; dér faldt Odden af Kongens Spydstage, og
det er Fridlevs Sønnesøn". Frode: "Jeg ved ikke, hvorledes
jeg skal forstå din Tale, thi du har forvirret min Forstand
med dunkle Ord". Erik: "Jeg har fortjent en Belønning af dig
for den Ordleg, der nu er til Ende, eftersom jeg på en
forblommet Måde har sagt dig Ting, som du ikke tilfulde har
forstået; thi da jeg talte om Spydsodden, meldte jeg dig
Odds Drab, som jeg øvede med egen Hånd". Da Dronningen
nu også erklærede, at han havde sejret i Veltalenhed, og
tilkjendte ham Sejrens Pris for sin Ordsnildhed, tog Kongen
strax et Armbånd af sin Arm og rakte ham det som den
fastsatte Pris, og så sagde han: "Jeg gad høre dig selv gjøre
Rede for dit Ordskifte med Grep, eftersom han ikke undså
sig for åbent at vedgå, at han havde fundet sin Overmand".
"
Han blev slagen med Blusel, da jeg skyldte ham for Hor",
-194-