stå som et Billede på Fejghed? Vil du, som stammer fra den
kjækkeste Fader, lægge den største Svaghed for Dagen? Vil
du vanslægte således fra dine Forfædre, at du bliver svagere
end en Kvinde? Du er endnu ikke bleven moden Mand og er
allerede mæt af Livet? Hvem har nogen Sinde båret sig
således ad? Kan du, der har en så berømmelig Farfader, og
hvis Fader aldrig blev overvunden, ikke holde Stand imod
en Smule Modvind? Nej, du har dine Forfædres Natur og
gode Egenskaber; ingen har overvundet dig, det er blot din
egen Ubesindighed, der har voldt dig Fortræd. Vi har
udrevet dig af en Fare, ikke sat vor Fod på din Nakke. Vil du
agte vort Venskab for Uret og lønne os med Had i Steden for
at takke os? Du burde lade dig forsone ved den Tjeneste, vi
har vist dig, og ikke blive vred over den. Guderne lade dig
aldrig blive så rasende, at du går i Rette med den, der har
frelst dig, som om han havde forrådt dig. Skal det gode, vi
har gjort dig, regnes os til Last; skal de Tjenester, vi gjør
dig, pådrage os din Vrede? Vil du anse den, du skylder Tak
for dit Liv, for din Fjende? Vi gjorde dig nemlig ikke fra fri
Mand til Fange, men kom dig til Hjælp, da du var i Nød. Og
se, dit Guld og Gods og andet Boskab giver jeg dig tilbage.
Mener du, at det var overilet af dig at trolove din Søster med
mig, så lad hende ægte, hvem du vil, jeg har ikke rørt hende.
For øvrigt er jeg villig til at gjøre Krigstjeneste under dig,
om du så vil. Tag dig i Agt for uden Grund at fremture i din
Vrede. Du har intet tabt, din Frihed har intet Skår lidt, du vil
i mig finde en lydig Tjener og ikke en bydende Herre. Du
råder for mit Liv, jeg tager imod en hvilken som helst Dom,
du vil fælde over mig. Vær forvisset om, at du kan gjøre det
samme her som i din Kongeborg, du har den samme Magt
og Myndighed her som der; bestem for vort Vedkommende
her, hvad du vilde have bestemt der, vi er rede til at gjøre din
Vilje".
Sålunde talte Erik, og denne hans Tale formildede Kongen
-204-