Barre og Toke. Fra Slesvig var Hake Huggenkind og Tymme
Sejlmager komne under Anførsel af Hed og Visna, som
Naturen havde givet Mands Mod i Kvindekroppe. Vebjørg
var opfyldt af det samme Mod, og hende fulgte Bo
Bramessøn og Brat Jyde, begjærlige efter Krig. I samme
Flok var Orm den Bretske, Ubbe Friser, Are den Enøjede,
Alf og Got. Efter dem nævnes Dal den Tykke og Duk
Slaver. Visna, der var en såre hårdsindet Kvinde og
overmåde forfaren i, hvad der hørte til Krigsvæsenet, var
omgiven af en Flok Slaver, af hvilke Barre og Gnizle var de
ypperste, men de andre i den Flok dækkede Legemet med
små Skjolde og havde meget lange Sværd og himmelblå
Skjolde, som de i Slaget enten kastede om på Ryggen eller
gav til Trosknægtene, hvorpå de uden at dække Brystet og
med Legemet udsat for alskens Fare med dragne Sværd
stormede ind i Kampen. Som de ypperste blandt dem
udmærkede sig Tolkar og Yme. Efter dem nævnes med
Berømmelse Toke fra Jom samt Otrit, som førte Tilnavnet
hin Unge. Hed, der var omgiven af de raskeste Mænd, førte
en væbnet Skare i Striden; de ypperste blandt dem var
Grimar og Grensle. Efter dem nævnes Ger Liflænder, Hame
og Hunger, Humble og Bjarre som de tapreste blandt
Kongerne. Disse Mænd holdt tit Tvekamp og havde Held
med sig og vandt vidt og bredt herlige Sejre. Således æredes
de Jomfruer, jeg har nævnet, ikke blot for deres Høviskhed,
men også for Dygtighed til Kamp, og nu førte de deres
Landkrigere i Slag. Således strømmede den danske Hær
sammen Skare efter Skare. Der var syv Konger lige i Mod,
men ikke på samme Side, idet nogle af dem havde sluttet sig
til Harald, andre til Ring. På Haralds Side stod endvidere
Høme og Hosathul, Him og Hasting og Hedin den Smækre,
samt Dag med Tilnavnet Grenske og Harald Olafssøn. Fra
Hadeland kom Hår og Herlev samt Hødbrod med Tilnavnet
den Ubændige og tog Tjeneste i den danske Hær. Fra
Imisland kom Humnehy og Harald; til dem sluttede sig
-363-
1...,359,360,361,362,363,364,365,366,367,368 370,371,372,373,374,375,376,377,378,379,...976