Page 410 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

fremfor at hele Marken var tung at arbejde i. Af det Arbejde,
som Bønderne den Gang havde gjort for lettere at kunne
dyrke Jorden, kan man altså slutte, at Befolkningen i
Oldtiden var talrigere end senere Tiders, som nøjes med små
Marker og holder Agerdyrkningsarbejdet inden for snævrere
Grænser, end man gjorde i gamle Dage. Den nulevende
Slægt undrer sig derfor over, at den i Steden for en Jord,
som i gamle Dage var mægtig at bære Korn, har fået en,
som kun er skikket til at frembringe Olden, og over, at der i
Steden for Plovstjerten og Kornmarkerne er kommet et Land
bevoxet med Træer. Dette, som jeg har fortalt så
sandfærdigt, som jeg har kunnet, må være nok om Snie.
Bjørn, Harald og Gorm
Efter Snie fulgte Bjørn, og efter ham kom Harald til Styret.
Hans Søn Gorm vandt ikke ringe Navnkundighed blandt
Danskernes Høvdinger i gamle Dage ved sine modige
Bedrifter. Han lagde sig nemlig efter en ny Måde at lægge
sin Kjækhed for Dagen på, idet han foretrak at anvende det
Mod, der var gået i Arv til ham, på at udforske Naturens
Hemmeligheder fremfor at øve det på Krigsbedrifter, og
ligesom andre Konger tilskyndedes af Krigsiver, således
drev hans Hjærtens Attrå ham til at granske alle de
underfulde Ting, han enten selv stødte på, eller som Rygtet
meldte om. Og da han var opsat på at se fremmede og
usædvanlige Ting, holdt han særlig for, at han måtte
undersøge et Rygte, der var kommet til ham fra Islænderne
om en vis Gejrrøds Gård. De fortalte nemlig jævnlig utrolige
Ting om de store Skatte, han havde samlet dèr, men Vejen
did var opfyldt af alskens Farer og næsten utilgjængelig for
Mennesker, hed det sig. Efter hvad Folk, som havde prøvet
det, forsikrede, måtte man nemlig sejle over Havet, der
-404-