Page 409 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Landet. Således skete det, at de, som ikke af egen Drift
havde villet bøje sig for Nødvendigheden, nu blev nødte til
at føje sig efter Lykkespillets Dom. De sejlede først til
Bleking og dernæst forbi Moring og lagde så til Land ved
Gotland, hvor de, som også Paulus Diaconus vidner, på
Gudinden Friggs Tilskyndelse skal have antaget Navnet
Longobarder, som det Rige, de siden stiftede, blev opkaldt
efter. Omsider lagde de til ved Rügen, hvor de forlod deres
Skibe og begyndte deres Tog over Fastlandet. De drog
igjennem mange Lande, som de hærjede, og efter at have
anrettet Nederlag vidt og bredt søgte de sig omsider Bopæle
i Italien og ombyttede Folkets gamle Navn dér med deres
eget.
Imidlertid blev Danmark som Følge af, at
Agerdyrkningsarbejdet mindskedes og Plovfurerne blev
overgroede, mere og mere som et Skovland at se til, mistede
næsten helt det oprindelige smukke Grønsvær og blev
bedækket med tætte og fæle Skove, der voxede op. Dette
bærer da også Markerne endnu den Dag i Dag Vidne om, thi
disse, som fordum var frugtbart Agerland, ses nu at være
opfyldte med Træstammer, og hvor fordum Agerdyrkerne
grov dybt i Jorden og spredte de store Græstørv, der voxer
nu Skov, som dækker Jorden, der endnu bærer Spor af at
have været dyrket i gamle Dage. Havde den ikke ligget
udyrket, øde og overgroet i lange Tider, havde ét og samme
Jordsmon ingenlunde således kunnet blive delt imellem de
Furer, Ploven har draget, og Træernes faste Rødder. Også de
Høje, som Folk i gamle Dage havde opkastet på den flade
Mark for at begrave døde, er nu overgroede med Skov. Man
kan også spredt i Skovene se talrige Dynger af Sten, som i
sin Tid var spredte over Markerne i hele deres Udstrækning,
men som Bønderne omhyggelig havde samlet og lagt i
Dynger, for at de ikke skulde hindre dem i at pløje alle
Vegne, idet de foretrak, at et lille Stykke Jord gik til Spilde,
-403-