Page 63 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

for vor Svig. Intet dækker bedre over Svig end Frændskab.
Betænk også, hvor let det vil gå at dræbe ham, når vi får
ham drukken. Når han da sidder og smykker sit Hoved, er
optagen af Sagn og Viser, stryger sig om Skjægget og
kæmmer sit Hår, da er det Tid at bore Sværdet i hans Hjærte,
thi når man har Hovedet fuldt af sligt, tænker man ikke på
Fare. Din Hånd skal hævne al den Uret, han har gjort. Det er
en god Gjerning at hævne dem, som lide ilde".
Da Ulfhild således trængte på, gav Guttorm efter for hendes
Overtalelser og lovede hende sin Bistand ved dette
Forræderi. Men Hading var af sin Drøm bleven advaret mod
sin Datters Svig, og da hun indbød ham til et Gjæstebud,
som hun foregav at have beredt af Kjærlighed til ham, lod
han nogle væbnede Mænd stille sig på post i Nærheden for
at de kunde være ved Hånden, i Fald det viste sig, at der var
Svig på Færde. Medens de sad ved Bordet, blev Kongen en
Tjener var, som bar Våben skjult under sin Kjortel; det var
ham de havde overdraget at udføre Niddingsdåden, og han
stod nu og ventede i Tavshed på en gunstig Lejlighed dertil.
Kongen kaldte da ved at blæse i sit Horn sine Mænd til, de
kom strax, og Fals slog sin egen Herre på Hals.
Imidlertid var der kommet Svenskekongen Hunding et falsk
Rygte for Øre om, at Hading var død. Han vilde da drikke
hans Gravøl og til det Gilde bød han alle de ypperste Mænd
i Landet. Han lod sætte et stort Kar fuldt af Øl midt i Hallen,
og for at det skulde gå ret højtideligt til, påtog han sig en
Tjeners Skikkelse og skjænkede selv for Gjæsterne. Som
han nu for at røgte dette Hverv gik omkring i Salen,
snublede han og faldt i Karret, hvor han druknede i Øllet,
hvad enten det nu var en Straf fra Dødsrigets Fyrste, fordi
han holdt Gravøl for en levende, eller fra Hading, fordi han
løj ham død. Da Hading fik Nys herom, vilde han vise den,
-57-