Den Spådom gik i Opfyldelse Dagen efter, da en Mængde
Danske måtte bide i Græsset. Den næste Nat hørte de
svenske Ungersvende i deres Lejr lige sådan en Røst, som
heller ingen vidste om, hvorfra den kom, og som kvad:
Tåbelig, Uffe,
du Trods mig byder,
hårdt min Harm
og Hævn skal dig ramme.
Spyd skal dig stinge
og Sværd dig volde
Sår, som ej Urt,
eller Salve læger.
Mat og mødig
af mange Vunder
skal du dig vride
og vånde på Valen.
Din Ryg jeg mærker
med røde Strimer
Ulv og Ørn
dit Ådsel skal æde.
Da Hærene samme Nat stødte sammen, så' man ved
Stjærnernes Skjær to fæle, vanskabte, skallede Gubber,
skrækkelige at se til, kæmpe frygtelig med hinanden, den
ene i Danskernes, den anden i Svenskernes Fylking. Hading
blev slagen og flyede til Helsingland. Da han der en Dag
badede sig i det kolde Vand for at svale sig efter den stærke
Solhede, mødte han et sælsomt Uhyre, som han dræbte med
mange Slag og Stød og lod føre til Lejren. Som han nu gik
og brystede sig af den Bedrift, mødte han en Kvinde, der
kvad:
-47-
1...,43,44,45,46,47,48,49,50,51,52 54,55,56,57,58,59,60,61,62,63,...976