Page 57 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Hading, skulde få hans Datter, en overmåde dejlig Jomfru.
Den Lykke blev en Mand ved Navn Tuning såre opsat på, og
han samlede da en Flok Bjarmer for ved deres Hjælp at opnå
den udlovede Belønning. Da Hading, som besluttede at
møde ham, sejlede langs Norge med sin Flåde, så' han på
Strandbredden en gammel Mand, som blev ved at vinke ad
dem med sin Kappe for at få dem til at lægge til Land.
Skjønt hans Folk gjorde Indvendinger og mente, at den
Afstikker vilde der ikke komme noget godt ud af, tog
Hading dog den gamle Mand om bord på sit Skib og lod sig
belære af ham om, hvorledes han burde inddele sin Hær og
lægge mere Vind, end han plejede, på Opstillingen af sin
Fylking; i første Række skulde der være to Mand, i anden
fire, i tredje otte, og så fremdeles stadig dobbelt så mange
som i Rækken foran; og Slyngekasterne og Bueskytterne
skulde han stille bagest. Da Fylkingen var bleven opstillet
således i Form af en Kile, tog den gamle Mand selv Stade
allerbagest; af en Pose, han havde om Halsen, tog han en
Bue, som først var ganske lille, men snart strakte sig
således, at den ragede ud over begge Fløje; på den lagde han
ti Pile ad Gangen, som han afskød mod Fjenden med stor
Kraft, og hver Pil sårede sin Mand. Så tyede Bjarmerne til
Trolddomskunster i Steden for at bruge deres Våben; de
galdrede en tæt Tåge og en øsende Regn frem på den klare
Himmel; men den gamle Mand satte en anden Sky op imod
Bjarmernes med sådan Kraft, at Regnen drev over. Da
Hading havde vundet Sejr, forlod den gamle Mand ham,
men først spåede han ham, at han ikke skulde falde for
Fjendehånd, men selv gjøre Ende på sit Liv, og pålagde ham
hellere at føre Krig med store og anselige Folk end med små
og uanselige og hellere med fjærne Lande end med sine
Naboer.
Siden bød Uffe Hading til sig i Upsal under Påskud af, at
han vilde tale med ham; Hading kom, men flygtede i
-51-