Page 59 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Bedre der er,
hvor Biler blinke,
og Sværd svinges mod Sværd.
Ud på de vildene
Vover vil jeg
Hæder og Bytte at hente.
Hans Hustru, som langt foretrak det skovbevoxede Land og
afskyede Havfuglenes Skrig i den årle Morgen, svarede
herpå med dette Kvad:
Sove jeg kan ej
ved Søens Bred
for Fugles skingrende Skrig.
Ved årle Morgen
Mågen mig vækker,
giver på Havet Hals.
Brændingen bryder
med Brøl mod Land,
ilde huer mig Havet.
Fælt mig tykkes
dets Fråd og Skum,
skjøn den skyggende Skov.
På den Tid gjorde en Mand af ringe Herkomst i Jylland ved
Navn Toste sig navnkundig ved sin Ondskab. Han pinte og
plagede Folk så grusomt på alle Måder, at han blev kjendt
vidt og bredt under Navn at Toste Nidding. Han afholdt sig
heller ikke fra at øve Vold og Overlast imod Folk i andre
Lande, men efter at have plaget sit Fædreland på det
skammeligste angreb han Sachsen. Da det gik Sachserne
ilde i Slaget, bad deres Hertug Siegfried om Fred, og den
lovede Toste ham, når han vilde slutte Forbund med ham om
at påføre Hading Krig. Da Fyrsten krympede sig derved og
ikke turde gå ind på det Vilkår, tvang Toste ham med de
-53-