Page 61 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

af Kong Hading, som hellere vilde udsætte sig selv end sine
Krigsfolk for Fare. Heltene i gamle Dage vilde nemlig ikke
sætte alles Liv og Velfærd på Spil, hvor nogle få kunde klare
Sagen.
Efter at disse Begivenheder havde tildraget sig, åbenbarede
Hadings afdøde Dronning sig en Nat for ham i Drømme og
kvad:
Ved du vel,
du et Vilddyr avled?
Mangen Ulv
skal Ufærd det volde.
Og strax efter kvad hun fremdeles:
Farlig Fugl
du fostrer, Hading,
hæslig Ugle
i Svaneham.
Om Morgenen, da Kongen vågnede, fortalte han en
Drømmetyder sin Drøm, og han tydede Vilddyret som
Kongens Søn, der skulde volde sine Fjender stor Fortræd, og
Uglen i Svaneham som hans Datter, der skulde stå sin Fader
efter Livet. Og som han spåede, så gik det, thi hvad enten
Hadings Datter Ulfhild, som var gift med en Mand af ringe
Stand ved Navn Guttorm, nu var fortrydelig over sit
uanselige Giftermål, eller hun higede efter Ære og Højhed,
satte hun den Kjærlighed, hun skyldte sin Fader, til Side og
vilde hellere æres som Dronning end som Kongens Datter,
hvorfor hun eggede sin Mand til at slå Faderen ihjel.
Hvorlunde hun eggede ham, vil jeg anføre med hendes egne
Ord; de faldt omtrent sålunde:
-55-