Page 58 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Nattens Mørke, fordi han ved Uffes Svig havde mistet alle
sine Folk. Da Danskerne nemlig var lokkede sammen for at
holde Gjæstebud, stod der Folk uden for Dørene og huggede
Hovederne af dem, efterhånden som de kom ud. For at
hævne denne skammelige Gjerning drog Hading imod Uffe
med en Krigshær og fældede ham; men så var det også forbi
med hans Vrede, han lod rejse et prægtigt Gravmæle over
Uffe for derved at give til Kjende, hvilken anselig Mand han
holdt sin Fjende for at have været. Således lod han den
Mand, han i levende Live så tit havde båret Sværd imod,
vederfares al Ære nu, da han var død, og for at forsone hans
overvundne Folk, gav han Riget til Uffes Broder Hunding,
for at det ikke skulde gå over til fremmede, men blive i
Asmunds Æt.
Efter at have fældet denne sin Fjende levede Hading
adskillige År i Fred og Ro, men omsider blev han kjed af at
dyrke Jorden, længtes igjen efter at pløje Søen og syntes, at
Krig dog var fornøjeligere end Fred, hvorfor han gjorde sig
Bebrejdelser for Lediggang og kvad:
Led er mig Landet,
for længe jeg var der,
ni Nætter er nok.
Ilde lyder
Ulvens Tuden,
smukkere Svanens Sang.
Hvi bliver jeg her
som Bondemand
I skumle Skoves Skygge?
Bedre der er,
hvor Bølger bruse
og Hvaler vildt sig vælte.
-52-