Page 56 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

en Kvinde stikke Hovedet op af Gulvet henne ved Arnen.
Hun havde en Urtekost af Skarntyder i Hånden, og idet hun
stak Barmen frem, syntes hun at spørge, om nogen vidste,
hvor i Verden der voxede så grønne Urter ved Vintertid. Det
havde Hading nok Lyst til at vide, og hun slog da sin Kåbe
om ham og tog ham med ned under Jorden - de
underjordiske Guder havde vel bestemt, tænker jeg, at han i
levende Live skulde gjæste de Steder, hvor han skulde hen
efter Døden. Først kom de igjennem en tyk Tåge, og så gik
de ad en Sti, som man kunde se var meget befærdet. Der så'
de flere fornemme Mænd i Purpurklæder, og da de var
komne forbi dem, kom de omsider til åbne, solbeskinnede
Steder, hvor der voxede sådanne Urter som de, Kvinden
havde i Hånden. De gik videre og kom til en Flod med
blåligt Vand; der gik en strid Strøm i det, og i den hvirvlede
alskens Våben af Sted i rivende Fart. Over Floden førte en
Bro. Da de var komne over den, så' de to Fylkinger kæmpe
med hinanden. Hading spurgte, hvad det skulde betyde. "Det
er Folk", sagde Kvinden, "som er faldne i Kamp, og nu
stadig viser, hvorledes det gik til, og som i et Skuespil
efterligner de Bedrifter, de har udført i levende Live". De
gik videre, til Vejen spærredes for dem af en Mur, der var
meget vanskelig at komme over; Kvinden prøvede
forgjæves derpå, det hjalp ikke, at hun skrumpede sig
sammen, så hun blev ganske lille. Så vred hun Hovedet om
på en Hane, hun havde med, og kastede det over Muren, og
strax hørte de den gale, som Vidnesbyrd om, at den igjen var
lyslevende.
Efter at Hading var kommen op på Jorden igjen, drog han
tilbage til sit Fædreland med sin Hustru. Undervejs blev han
forfulgt af nogle Vikinger, som lå på Lur efter ham, men han
slap fra dem, thi skjønt de havde lige så mange Sejl og lige
så god Vind i dem som han, sejlede han dog hurtigere end
de. Imidlertid lod Uffe kundgjøre, at den, som fældede
-50-