Page 60 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

værste Trusler til at love at føje sig efter hans Vilje, som det
så ofte går, at hvad Folk ikke kan få med det gode, truer de
sig til. Hading blev slagen af Toste til Lands, og på Flugten
kom han til Tostes Skibe, som han borede lække, så de ikke
duede til at sejle med, og derefter styrede han ud på Havet i
en Båd. Toste troede, han var falden, og søgte længe efter
hans Lig på Valpladsen, og da han ikke kunde finde det, gik
han ned til sine Skibe, og der så' han Båden langt ude på
Havet. Han lagde da strax ud med sine Skibe for at sætte
efter den, men for ikke at lide Skibbrud måtte han vende om
og nåede med nød og næppe til Land. Han fik nogle andre
Skibe ud, som ingen Skade havde lidt, og sejlede atter ud
efter Båden. Hading, som nu indså, at han ikke kunde
undslippe, spurgte den Mand, han havde med i Båden, om
han kunde svømme, og da Manden svarede Nej, kæntrede
han med Vilje Båden og holdt sig inde under den, så at hans
Forfølgere troede, at han var druknet. Derefter kom han bag
på Toste, som nu mente, han kunde være tryg, og havde
travlt med at samle Resten af Krigsbyttet sammen,
adsplittede hans Hær, nødte ham til at lade Byttet i Stikken
og hævnede sålunde sin Flugt ved at gjøre Gjengjæld.
Toste pønsede stadig på Hævn, men da han ikke i Danmark
kunde komme til Kræfter igjen efter det store Nederlag, han
havde lidt, drog han til England under Foregivende af, at
han var Kongens Sendemand. Undervejs lokkede han
Folkene til for Morskabs Skyld at spille Tærninger og fik
det maget så, at der opstod Strid mellem dem om Spillet, så
de ynkeligen dræbte hverandre. Således blev Følgen af det,
der skulde være en fornøjelig Tidskort, Splid og Strid, og
Morskaben avlede Blodsudgydelse. Men Toste forstod at
drage Fordel af de andres Ulykke, thi han tog de dræbtes
Penge, og for dem hyrede han en på den Tid navnkundig
Viking ved Navn Koll til sin Tjeneste. Med ham drog han
kort efter tilbage til Danmark og blev der fældet i Tvekamp
-54-