Page 967 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Skanserne tomme, thi Besætningen havde selvfølgelig ikke
villet afvente Fjendens Komme, men var hemmelig draget
bort, Der blev da stukket Ild på dem begge. Da Absalon,
som nu var bleven færdig med, hvad han havde at gjøre ved
Julin, havde fået Nys herom, ikke blot ved Røgen, han så'
langt borte, men også ved de Beretninger, han fik af
Danskerne, som vendte tilbage derfra, begav han sig atter til
Kongen, glad over, at hans Broder ved det Arbejde, han
havde gjort, havde befriet ham for en hel Del Besvær. Da
Kongen skjønnede, at det vilde blive vanskeligt at indtage
de Byer, hvor der var fuldt op af de Ting, de havde Brug for,
og at det kun var tomme Huse, han brændte, besluttede han
at drage bort igjen og at komme tilbage, når Høsten var
overstået, for da, når Laderne var fulde, at plyndre de Huse,
han nu havde fundet øde og tomme. Og da han nu, ikke
mindre kjed af de Anstrængelser, det kostede at indtage
Byer, end af at brænde tomme Huse, var kommen til
Swinemünde for at vende hjem med Flåden, bød han, at det,
der var tilbage af de afbrændte Skanser, skulde jævnes med
Jorden, og for at udslette ethvert Spor af dem lod han
endogså Stenene tage op af Jorden og kaste i Havet, skjønt
man næppe kunde røre ved dem, så varme var de endnu af
Branden. Med dette Arbejde endte Togtet.
Efter at have siddet hjemme Høstens Tid over samlede
Kongen tolv Tusind Rygboere og drog igjennem Egnen om
Tribse, som lå under hans Herredømme, og derpå drog han
for ikke at stå tilbage for sin Fader over Moserne ved
Peenefloden og kom til Byen Lübkin. Da han var draget
forbi den og agtede sig videre til Demmin, kom han til en
By, hvor der var fuldt op af Drikkevarer, og hvor Folkene
holdt Gildelag med så stor Tryghed, at det var, som om de
aldeles ingen Grund havde til at frygte for at blive angrebne
af Fjenden. Hvilke Sviregaster må vi ikke tro disse
-961-