Page 958 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ivrighed og sejlede ind til Drigge; dèr kom der Bud til ham
med Melding om, at Fjenden var sejlet hjem, men det var en
Fejltagelse, thi Sendebudene var bleven ført bag Lyset af en
Tåge, der var kommen op. De bad også Danskerne om at
begive sig til Havnen ved Darsin og lovede dem, at de dèr
skulde træffe Jarimar med hele den rygiske Hær, så de
kunde rådslå om, hvad der videre var at gjøre. Da de kom
did og hverken traf Jarimar eller nogen af hans Folk, sendte
Absalon Niels Falstring, der var kyndig i det vendiske
Sprog, til Jarimar for at få at vide, hvor Fjenden var bleven
af. Så snart han var borte, roede Absalon i en Båd ind til
Land for at holde Gudstjeneste, men så fik han pludselig ved
en af Jarimars Venner Bud om, at den pommerske Flåde var
under Opsejling, den var allerede så nær, at man vilde kunne
se den, hvis den tætte Tåge ikke hindrede det. Han kaldte
derfor strax dem tilbage, som bar Messeskrudet, og lod
hurtig Flåden lægge ud på Dybet for at møde Fjenden, thi nu
vilde han ikke tjene Gud med Bønner, men med Våben, og
vi kan vel heller ikke tænke os noget Gud mere
velbehageligt Offer end sådanne ugudelige Menneskers
Undergang. Det var imidlertid mindre Pommerinkernes Agt
pludselig at gjøre Indfald i Fjendens Land end ved at sejle
omkring snart hist og snart her at drive Gjæk med
Rygboernes Rytteri, der skulde hindre dem i at gjøre
Landgang. Da de fik Øje på den danske Flåde, troede de, at
det var Borvin der kom dem til Undsætning med sine Folk
fra den vestre Del af Venden, thi formedelst Tågen kunde de
hverken se, hvor mange Skibe der var, eller hvorledes de så'
ud, og det kunde heller ikke falde dem ind, at Danskerne,
der havde hjemme så langt borte fra Venden, kunde være
nået did i Løbet af så kort Tid, så meget mere som deres
Spejdere i deres overvættes Tryghed ikke passede deres
Tjeneste med synderlig Omhu. Siden holdt Bugislav derfor
for, at det måtte være den rygiske Flåde, der kom, og han
bød da, at halvandet Hundrede Småskibe skulde omringe
-952-