Page 963 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

den forestående Krig, og det gjorde han således, at alle fik
den største Lyst til at gå ud med Flåden.
Da Kejseren fik Bud om det store Nederlag, Bugislav havde
lidt, og fik at vide, at den Bedrift var bleven øvet
udelukkende under Absalons Anførsel, opgav han ikke blot
alt Håb om at kunne underlægge sig Danmark, men tabte
også ganske Modet til at angribe det, idet han slet ikke
stolede på sine egne Kræfter, da han ingen Vegne var
kommen ved fremmedes Hjælp. Rygtet om Sejren nåede
også med utrolig Hurtighed ned til Byzanz, hvilket Absalon
senere fik at vide af nogle af sine Ryttere, som på den Tid
gjorde Krigstjeneste der nede.
Den ny Afgrøde afhjalp imidlertid Fjendernes Mangel på
Levnedsmidler, thi da det trak ud med Kongens Afrejse,
benyttede de sig med overmåde stor Nytte deraf til at
forsyne deres Byer med Kornforråd. Volgasterne blev dog så
forskrækkede over Rygtet om dette Tog, at de fyldte de
dybere Steder i Peenefloden op med en Mængde Sten for at
spærre Skibene Adgangen til deres Mure. Absalon var så
opsat på at få dem bort igjen, at han for at få de unge
Mennesker med sig ikke betænkte sig på at springe ud i
Vandet og tage Sten op, og han fik da også Flodlejet så vidt
ryddet, at det blev sejlbart, og Flåden kunde løbe ud, skjønt
Byfolkene havde stillet deres Blider således, at de lige netop
bestrøg de Steder af Floden, hvor Stenene lå. Efter at disse
Hindringer var bleven ryddede af Vejen fra Indløbet, var det
en let Sag for Danskerne at sejle ind imod Byen og omringe
den. Belejringen begyndte altså, men de mange Pæle, der
var rammede ned i Vandet til Værn for Byen, hindrede dog
Skibene i at lægge helt ind til den. Denne Vanskelighed var
de tapre danske Ungersvende så opsatte på at overvinde, at
-957-