Page 966 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Land for derfra bekvemmere at angribe Flåden, og de
begyndte nu at overdænge Danskerne, ikke blot med
Kastespyd, men også med Skjældsord, idet de med Råben
og Skrigen skjældte dem for fejge Uslinger, som om de var
overvundne. Da de andre Byfolk så' det, tog de de Både, de
hist og her fik fat i, forlod Murene, de skulde forsvare, og
satte over til den anden Bred for at plyndre Teltene, som
Danskerne havde ladt i Stikken; disse havde imidlertid,
inden de forlod dem, stukket dem i Brand, og formedelst
Røgen kunde Volgasterne ikke se Kongens Ryttere, som på
Land ventede på, at Flåden skulde komme. Da de nu uventet
blev angrebne af dem, blev de såre forfærdede; en Del af
dem søgte ud til deres Både, en Del faldt på Land for
Danskernes Våben eller omkom i Floden. Bueskytterne
dræbte dem, der vilde svømme bort, og de, der søgte at
slippe bort i Bådene, kæntrede, og således fik de deres
fortjente Straf, fordi de havde spottet Danskerne, og de, der
var i Byen, og som nylig havde smædet Danskerne med
falske Beskyldninger for Fejghed, fik nu nok at gjøre med at
sørge over deres Bysbørns ynkelige Skæbne, da de blev
dræbte lige for deres Øjne.
Da Rygtet herom nåede til Usedom, skyndte Folkene dèr sig
at afbrænde deres Forstæder, for at Fjenderne ikke skulde
benytte sig af dem til at stikke Ild på Bymurene, og ved
således frivillig at ødelægge deres Huse skaffede de deres
By et mægtigt Værn, så at det, at de fik færre Huse, øgede
deres Sikkerhed inden for Murene. Imidlertid hærjede
Kongen Landet og pålagde Absalon at indtage Julin og
Skanserne ved Swinemünde. Til den Ende sendte denne sin
Broder Esbern forud til Swinemünde med en Del af Flåden
for enten at indtage selve Skanserne, om det kunde føje sig
så, eller afskære Besætningen i dem, indtil han kunde
komme did fra Julin. Da Esbern kom, fandt han imidlertid
-960-