deres Stalbrødres eller for Fjendernes Spyd. Dagen efter
ankom der atten skånske Skibe, og Absalon, som lagde
mindre Vægt på deres Sendrægtighed end på deres gode
Vilje, bød, at de skulde være med ved Byttets Deling
mellem Sejrherrerne.
Da han dernæst var opsat på at få at vide, hvad Venderne nu
havde i Sinde, greb han til et snildt Middel til at komme
under Vejr hermed. Under Påskud af det gode Venskab, der
før havde hersket imellem Danskerne og Bugislav, skikkede
han nemlig Sendemænd til ham, der skulde foreholde ham,
hvor troløst han havde båret sig ad, og opfordre ham til at
formilde Kongens overvættes Harme ved at gjøre sig al
mulig Flid for at forsone ham. Bugislav lod, som om han
ikke tog sig det store Nederlag nær, som han havde lidt,
priste Absalon for den Venlighed, han viste ham, og lovede,
at han vilde følge hans Råd. Den vendiske Almue derimod
havde fået en sådan Skræk i Blodet som Følge af, at den
således var bleven jaget på Flugt, at den ikke engang
skammede sig ved at flygte påny, rædselsslagen som den
blev ved Synet af Skibet, Sendemændene var om Bord på.
Absalon holdt nu for, at det vilde tage sig anseligst ud, at
han sendte en fornem Mand til Danmark med Bud om de
Bedrifter, han havde øvet, inden Rygtet om dem nåede did.
Han lod derfor en højbåren Fynbo ved Navn Tage sejle til
Danmark med Bugislavs Telt, der var tilfaldet Absalon som
hans Del af Byttet, for at han ikke blot kunde meddele
Kongen Sejren, men også til Stadfæstelse forevise ham dette
herlige Bytte. Han pålagde ham også at opfordre Kongen til
at gjøre et nyt Tog imod Venderne inden Høsten, for at de
ikke skulde få Tid til at samle nye Stridskræfter. Knud
stævnede strax Jyderne til Ting i Viborg og lod Tage dèr
gjøre Rede for den Bedrift, Absalon havde udført, for at den,
som havde bragt Bud derom, selv kunde opmuntre dem til
-956-