var for store eller fordi det tog for lang Tid at få Ankrene
ind, sprang over Bord og vilde hellere omkomme i Bølgerne
end falde for Sværd. Det gik så hurtig, at man næsten i
samme Nu så' deres Skibe fulde af Mennesker og helt
tomme. Det hjalp dem ikke, da de var sprungne over Bord,
at de prøvede på at svømme, thi Hvirvlerne i Vandet trak
dem til Bunds, og dèr blev de stikkende i Dyndet. Hvor
angst og bange må de Mennesker ikke have været, siden
deres Rædsel var så stor, at den ikke engang tillod dem at
tænke på at bjærge Livet! Atten Skibe sprang læk som Følge
af, at så overvættes mange strømmede over på dem, og gik
til Bunds med dem, der havde søgt at bjærge sig på dem.
Kun få havde Mod til at bie på Fjenden. En var så angst, at
han bar sig ligefrem latterlig ad, thi da han ikke turde følge
sine Stalbrødres Exempel og springe over Bord og heller
ikke vilde lade sig slå ihjel af Fjenden, tog han et Stykke
Skibstov og slog det om Halsen på sig som en Strikke og
hængte sig, hvilket adskillige af Danskerne til at begynde
med undrede sig over, men siden gjorde Nar ad. Danskerne
begyndte imidlertid i deres Begjærlighed efter at gjøre Bytte
at sløje af med Forfølgelsen. Absalon lagde dem, idet han
sejlede forbi dem, på Sinde, at de hellere burde forfølge
Fjenden end søge Bytte, og skjønt han kun fik syv Skibe
med sig, aflod han ikke med at forfølge hele den flygtende
Flåde med den tillidsfulde Forvisning, hvormed han så tit
havde jaget Fjenden af Sted foran sig, at når Folk flygter,
tænker de ikke på, hvor få der forfølger dem, men blot på,
hvor tapre de er. Mandskabet på næsten hundrede Skibe
opgav alt Håb om at slippe bort til Vands og søgte ind til
Land og spredte sig våbenløse og rædselslagne rundt om i
tykke Ødeskove. Jarimar, der var i høj Grad opsat på at
værge sit Fædreland, tørstede også mere efter Fjendeblod
end efter Bytte. Fem og tredive Skibe med den fjendtlige
Adel om Bord roede alt, hvad trække kunde, for at slippe
bort fra Absalon, men da Mandskabet så', at der kun var syv
-954-
1...,950,951,952,953,954,955,956,957,958,959 961,962,963,964,965,966,967,968,969,970,...976