Den standhaftige Tinsoldat
1938
Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Brødre,
thi de vare fødte af en gammel Tinskee. Geværet holdt de i
Armen og Ansigtet satte de lige ud; rød og blaa, nok saa deilig
var Uniformen. Det Allerførste, de hørte i denne Verden, da
Laaget blev taget af Æsken, hvori de laae, var det Ord:
"Tinsoldater!" det raabte en lille Dreng og klappede i
Hænderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag,
og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede
livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde
eet Been, thi han var blevet støbt sidst, og saa var der ikke Tin
nok; dog stod han ligesaa fast paa sit ene, som de andre paa
deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig.
Paa Bordet, hvor de bleve stillede op, stod meget andet