Page 173 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Tålmodighed, hvormed han tog imod deres Hug, kom af
Svaghed, rykkede lidt efter lidt længere ud på Broens skrå
Kant for, i Fald Sønnen fik sin Bane, at søge Døden ved at
styrte sig ud, men Lykken holdt sin Hånd over den gamle
Mand, der elskede sin Søn så højt. Uffe opfordrede nemlig
Kongesønnen til at angribe ham med større Iver og øve en
udmærket tapper Bedrift, der svarede til hans høje
Herkomst, for at ikke hans Stalbroder, der var af ringe Byrd,
skulde få Ord for at overgå ham i Tapperhed, og dernæst bad
han Kæmpen, for at prøve hans Mod, om kjækt at følge sin
Herre efter og formanede ham til ved herlig Våbendåd at
vise sig verdig til den Tillid, Kongesønnen havde vist ham
ved at vælge ham alene frem for alle andre til Stalbroder i
Kampen. Kæmpen kunde for Skams Skyld ikke andet end
efterkomme Opfordringen og rykkede ham nærmere på
Livet, hvorpå Uffe hug ham tværs over med sit første Hug.
Da Vermund hørte det, kom der Liv i ham, det kunde han
høre var hans Søns Sværd, sagde han, og spurgte, hvor på
Lav det drabelige Hug havde ramt, hvortil hans Hirdmand
svarede, at Uffe ikke havde ramt noget enkelt Sted, men
hugget hele Karlen lige tværs over, og så rykkede Vermund
bort fra Kanten og satte sig længere ind på Broen, thi nu var
han lige så opsat på at leve, som han før havde været på at
dø. Nu opfordrede Uffe, som nok gad gjøre det af med den
anden fjende på samme Måde som med den første, med
kraftige Ord Kongesønnen til at hævne sin Stalbroder, der
var gået i Døden for ham, ved at fælde hans Banemand som
et Sonoffer for hans Drab. Da han nu blev nødt til at
efterkomme hans Opfordring og rykkede nærmere, udsøgte
Uffe sig omhyggelig et Sted, hvor han vilde føre sit Hug, og
da han var bange for, at Sværdeggen var for spinkel i
Forhold til hans Kræfter, vendte han den anden Side til og
hug ham midt over. Da Vermund hørte det, sagde han, at nu
hørte han for anden Gang Lyden af Skrep, og da det blev
sagt ham, at nu havde hans Søn fældet begge Fjenderne,
-167-