at kvæde, som følger, til hans Bespottelse:
Hvorfor sørger
I så såre?
Hvi så tyst
og trist i Hallen?
Kærer I for
kjælen Husbond,
som for Brynde
Bagen misted?
Blusser ej som
før hans Elskov?
Fik det med hans
Frækhed Ende?
Kom kun frem, du
Kvindedårer,
Ord vi vil
i Venskab vexsle.
Suk og sørg
ej længer, Svende,
hæng dog ikke
så med Hov'det.
Munter vil jeg
nu jer melde,
hvi jeg kom,
og hvad jeg så'.
Bud jeg fik
om Helgas Bejler,
fik i Sinde
selv at se ham;
mest får ukjendt
Mand at se,
derfor jeg mit
-270-
1...,266,267,268,269,270,271,272,273,274,275 277,278,279,280,281,282,283,284,285,286,...976