Page 271 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Det hedder sig nemlig, at, da Hame slog sin Næve i ham,
sank han således sammen under den, at han, støttende sig på
Knæene, berørte Jorden med sin Hage. Men denne sin
Vaklen tog han glimrende Oprejsning for, thi da han igjen
fik rettet sig i Knæhaserne og fik Hånden fri, så han kunde
få draget Sværdet, kløvede han Hame midt igjennem.
Mange Jordegodser med tresindstyve Trælle på hvert blev
Sejrens Løn. Efter Hames Fald blev Danskernes
Herredømme over Sachserne så ublu, at de nødte dem til
som Trældomstegn at betale en Skilling om Året for hvert af
deres Lemmer, der var en Alen langt. Det huede Hanef ilde,
og opfyldt af Begjærlighed efter at få den Skat afskaffet
pønsede han på Krig. Urokkelig Kjærlighed til hans
Fædreland fyldte ham for hver Dag, der gik, mere og mere
med Medynk med de undertrykte, og opsat på at give Livet
hen for sine Landsmænds Frihed lagde han ikke Skjul på sin
Lyst til at gjøre Oprør. Frode førte Tropper over Elben og
fældede ham ved Byen Hannover, der er opkaldt efter ham.
Sverting derimod, som ikke var mindre bedrøvet over sine
Landsmænds Nød, talte ikke om den Ulykke, der var
overgået hans Fædreland, men rugede endnu mere
hårdnakket end Hanef over en Plan til dets Befrielse. Man
hører jævnlig Folk være i Tvivl om, hvor vidt han bør roses
eller lastes for dette sit Forsæt, men jeg betragter det rent ud
som forbryderisk, fordi det hidrørte fra en forræderisk Attrå
efter at gjøre Oprør, thi skjønt det syntes overmåde godt at
søge at skaffe sit Fædreland Friheden, burde man dog ikke
stræbe efter at opnå den ved Svig og Forræderi, og da nu
Svertings Dåd rent ud var uhæderlig, kan den heller ikke
kaldes god; thi det er smukkere åbenlyst at angribe den, man
vil til Livs, og at tilfredsstille sit Had åbenlyst end at skjule
den Lyst til at gjøre Fortræd, man i Virkeligheden føler,
under påtagen Venlighed. Men hvad der avles af
Forbrydelse, er der ingen Ære ved, og det bærer kun
kortvarig og hurtig affaldende Frugt. Thi ligesom det er en
-265-