Page 273 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

besmittede han sit herlige Stamtræ, idet han førte et løsagtigt
og vellystigt Liv, og hans Lyst var at styrte sin vanslægtede
Sjæl, der vandrede ad Vildveje, som var langt borte fra dem,
hans Fædre havde vandret ad, i Lasternes hæsligste Svælg.
At træffe sit Valg imellem Fuglekræmmere, Køgemestre,
Stegepander, de mangfoldige Steder, hvor der tilberedtes
Midler til at kildre Ganen, de forskjellige Mestre til at stege
og krydre Maden stod for ham som det, man vandt Hæder
ved. Derimod Våbenfærdighed, Krigsvæsen eller Krig
kunde han hverken selv finde sig i at uddanne sig i eller tåle,
at andre lagde sig efter. Således forsømte han alle mandige
Idrætter og lagde sig i Stedet for efter kvindelige, thi hans
Ganes stadige Trang til at blive kildret gjorde ham indtagen i
al Slags Køkkenos. Stadig ræbende af sin Rus og blottet for
den mindste Smule Ædruelighed røbede han ved sin
stinkende Ånde den ufordøjede Råddenskab, hans Bug var
fuld af. Han var i sin Overdådighed lige så vederstyggelig,
som Frode havde været ypperlig i Krig, i den Grad havde
Ganens utidige og fordærvelige Pirring svækket hans Sjæl
ved de stadige Nydelser. Stærkodder væmmedes så stærkt
ved hans Umådeholdenhed, at han opgav Venskabet med
ham og søgte Samlag med Svenskekongen Halfdan, idet han
foretrak at tage sig noget for fremfor at gå ledig. Så stærkt
var det ham imod blot at give sit Minde til Overdådighed.
Svertings Sønner, som var bange for, at Ingild skulde hævne
den Udåd, der var bleven øvet imod hans Fader, gav ham
deres Søster til Ægte for ved denne gode Gjerning at
forebygge Hævnen. De gamle siger, at hun fødte ham
Sønnerne Frode, Fridlev, Ingild og Olaf, af hvilke somme
dog påstår, at den sidste var Søn af hans Søster.
En Guldsmed af ringe Herkomst, men som var dreven i
Smiger og udstyret med forskjellige af de Småegenskaber,
hvorved Kvinders Attrå især vækkes, havde ved sit
forelskede Væsen fået Kongens Søster Helga til at skjænke
-267-