Page 267 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

af Overdådighed. Efter at have hærjet vidt og bredt trængte
de ind i Rusland for også at underkue det, og Landsens Folk,
som ikke turde fortrøste sig til deres Mure eller Våben,
søgte at standse Fjendernes Fremgang ved at lægge
usædvanlig spidse Fodangler i Vejen for dem for på den
Måde at standse dem, hvis Fremgang de ikke på anden
Måde kunde hindre, og fo r at Jorden lønlig kunde såre dem
i Fodsålerne, som de var bange for at møde med deres Hær i
åbent Slag. Men ikke engang en sådan Hindring formåede at
holde Fjenden tilbage, thi Danskerne var listige nok til at
gjøre Russernes Værk til spildt Umage. De tog nemlig strax
Træsko på og trådte med uskadte Fødder på Spidserne under
deres Fodsåler. Disse Fodangler var således indrettede, at de
havde fire forskjellige Spidser, som var således anbragte, at
de, til hvilken Side de end faldt, stadig stod fast på tre Ben.
Derpå trængte de ind i de tætte og uvejsomme Skove og
drev Russernes Fyrste Flokke bort fra de Smuthuller
imellem Bjærgene, han havde søgt Tilflugt til, og her gjorde
de så meget Bytte, at der ikke var én af dem, som ikke
vendte tilbage til Flåden belæsset med Guld og Sølv.
Da Bemund var død, blev Stærkodder formedelst sin
Tapperhed til kaldt af Bjarmelandskæmperne, og blandt dem
øvede han mange mindeværdige Bedrifter, hvorpå han drog
til Sverige, hvor han lod Hvile falde på sig i syv År hos Frøs
Sønner. Omsider drog han fra dem til Hakon, Statholderen i
Danmark; da han opholdt sig i Upsal, på den Tid Ofringerne
fandt Sted, blev han nemlig led ved de kvindagtige Danse,
Bifaldet, Gjøglerne høstede ved deres Skuespil, og
Bjældernes blødagtige Lyd, hvoraf det fremgår, hvor fjærnt
hans Sind var fra al Yppighed, eftersom han ikke engang
kunde holde ud at se derpå, i den Grad er Blødagtighed
Tapperheden imod. Desårsag sejlede han sammen med
Hakon til Irland, for at selv de fjerneste Riger i Verden ikke
skulde undgå at føle Danskernes Våben. På den Tid var der
-261-