Page 268 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

en Konge på Øen, som hed Huglet. Skjønt han havde et
velfyldt Skatkammer, var han dog så befængt med
Gjerrighed, at han, da han en Gang forærede et Par Sko bort,
som en kunstfærdig Håndværker sirlig havde udstafferet, tog
Båndene af og således forvandlede Gaven til en Hån og ved
denne stygge Adfærd forringede dens Værdi således, at han
fik Had til Tak for den. Han plejede da heller aldrig at vise
Gavmildhed imod nogen gjæv Mand, men gjorde kun godt
imod Gjøglere og Pudsenmagere, thi da han selv var en
lumpen Sjæl, var det i sin Orden, at han søgte fortrolig
Omgang med andre lumpne Sjæle, og at han, der var
besmittet med Laster, lokkede og sleskede for Folk af
samme Slags. To Ædlinger af udmærket Tapperhed havde
han dog, Geigad og Svibdag, der ved deres herlige
Krigsbedrifter lyste imellem deres blødagtige Stalbrødre
som Ædelstene på en Mødding. De var da også de eneste til
at forsvare Kongens Skatte. Da Kampen imellem Huglet og
Hakon begyndte, brød Gjøglerne, hvis Letsindighed også
gjorde deres Legemer svage, i deres Forfærdelse Rækkerne
og tog skammelig Flugten, og det var al den Tak, Kongen
fik af dem for de Velgjerninger, han havde bevist dem, men
Geigad og Svibdag holdt ene Stand imod de mange
fjendtlige Krigere og kæmpede med en så utrolig Tapperhed,
at de ikke syntes at gjøre to Mands Gjerning, men en hel
Hærs. Geigad tilføjede Hakon, der trængte hårdt ind på ham,
et så vældigt Sår i Brystet, at det øverste af Leveren blev
hugget af. Det var også ved den Lejlighed, at Stærkodder, da
han trængte ind på Geigad med sit Sværd, fik et svart Sår i
Hovedet; han sagde senere i et Kvad, at værre Sår havde han
aldrig fået, thi skjønt Huden udenpå groede sammen igjen
over det kløvede Hoved, blev der siddende en slem
Buldenskab i Såret underneden. Da Huglet var overvunden
og fældet og Irlænderne drevne på Flugt, lod Stærkodder
alle dem af Gjøglerne, der var bleven fangne, piske, thi han
mente, at det sømmede sig bedre at straffe en Flok Gjøglere
-262-