Page 269 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

på en latterlig Måde ved at lade dem miste deres Hud end
ved at fare så grumt frem imod dem at lade dem straffe på
Livet. Således lod han den lumpne Bande, der drev
Gjøglerhåndværk, lide en forsmædelig Straf og nøjedes med
at revse den med vanærende Piskeslag. Derpå bød
Danskerne, at Kongens Skatte skulde tages ud af
Skatkammeret i Byen Dublin og overgives til almindelig
Plyndring, thi så store Skatte fandtes der, at ingen brød sig
synderligt om, at de blev ligelig delte.
Derefter blev Stærkodder sammen med Slavernes Fyrste
Vine sendt ud for at hindre Østerlændingerne i at falde fra.
De kæmpede med Kurlænderne, Semberne, Sangalerne og
til sidst med alle Østerlændingernes Hære og vandt vidt og
bredt berømmelige Sejre. En Kæmpe ved Navn Visin, som
der gik stort Ry af, havde i Rusland slået sig ned på et Fjæld,
der hedder Anefjæld, og hjemsøgte Landene nær og fjærn
med alskens Udstyr. Han havde for Skik at døve Od og Egg
på ethvert Våben blot ved at se på det, hvis Årsag han, da
han havde mistet al Frygt for Sår, blev så dumdristig, at han
endogså bortførte anselige Mænds Hustruer i Mændenes
Påsyn og voldtog dem. Opbragt ved Rygtet om disse
Skjændselsgjerninger drog Stærkodder til Rusland for at
dræbe denne Ildgjerningsmand og da han mente, at ingen
Kamp var så hård, at han jo nok skulde bestå den, udæskede
han Visin til Tvekamp og fældede ham efter at have berøvet
ham den Fordel, hans Kunster gav ham. Han havde nemlig
overtrukket sit Sværd med en ganske tynd Hud, så at det
ikke var til Syne for Troldmanden, og hverken hans
Trolddomskunsters Magt eller hans vældige Kræfter hjalp
Visin noget, han måtte ligge under for Stærkodder. Derefter
overvandt han i Byzanz, stolende på sine Legemskræfter, i
Tvekamp en Kæmpe ved Navn Tanne, der havde Ord for at
være uovervindelig, og drev ham i Landflygtighed til
ukjendte Egne af Verden, og da ingen Vanskæbne nu havde
-263-