Åsyn dulgte.
Så' jeg da
et sælsomt Syn,
Smeden ind i
Hallen svansed;
let på Tå
omkring ham tripped,
smiled sødt
og smisked kjælent.
Fin han var
i al sin Fore,
Bæverskind
hans Kappe bræmmed,
Brogen var
med Guld baldyret,
på hans Sko
Karfunkler skinned.
Hans Hår med broget
Bånd var bundet,
kunstig kruset,
sirlig krøllet.
Strunk og stolt
han stod i Hallen,
Stormand kjendes
strax på Tøjet.
Han, den usle
Askepuster,
Kongebarn
for Jævning kaldte.
I Jomfruskjød
den Skjelm sig slængte:
-271-
Udgiv dine egne e-bøger | Book-A-Book.net
1...,267,268,269,270,271,272,273,274,275,276
278,279,280,281,282,283,284,285,286,287,...976