Page 266 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

men også Evne til Skjaldskab, for at han skulde være så
meget villigere til at være ham behjælpelig med at fuldbyrde
Kongens Drab, thi det håbede han af ham til Tak for den
Ære, han viste ham. Af samme Årsag skjænkede han ham
også tre Mands Levetid således, at han i hver af dem skulde
begå en Niddingsdåd; for disse Ugjerningers Skyld
forlængede han således hans Liv. Stærkodder drog strax til
Vikar, dvælede en Stund hos ham og skjulte det Forræderi,
han pønsede på, under påtagen Underdanighed. Omsider
drog han på Vikingetog sammen med ham. Da de et Steds
længe blev hjemsøgte af voldsomme Storme, der i den Grad
hindrede Sejladsen, at de måtte ligge stille største Delen af
Året, mente de, at der måtte Menneskeblod til for at forsone
Guderne. De lagde derfor Lodder i en Krukke, og Lodden
faldt da således, at Kongens Liv krævedes som Offer.
Stærkodder lavede da en Løkke af Vidjer og lagde den om
Halsen på Kongen; han skulde blot tilsyneladende lide
Døden og hænge en stakket Stund, sagde han, men Løkken
var så fast, at den gjorde sin Skyldighed, så Vejret gik fra
Kongen, medens han hang, og inden Dødskampen endnu var
endt, røvede Stærkodder ham med sit Sværd den Smule Liv,
han havde tilbage, og åbenbarede således sin Troløshed, da
han burde have bragt ham hjælp. Jeg anser det ikke for
fornødent at drøfte det Sagn, der går ud på, at de smidige
Vidjer pludselig hærdedes, så Løkken blev, som om den var
af Jærn. Derpå bemægtigede han sig Vikars Skib og sejlede,
i den Agt at lægge sig efter Vikingsfærd, til en Mand, der
hed Bemund og var den ypperste Viking i Danmark;
Bemunds Stalbroder Frakk var nemlig bleven kjed af
Vikingelivets Besværligheder og havde trukket sig ud af
Samlaget med ham imod efter Aftale at udrede en Sum
Penge. Stærkodder og Bemund lagde så megen Vind på
Ædruelighed, at de, efter hvad der fortælles, aldrig nød
nogen rusende Drik, for at ikke Afholdenheden, der er det
Bånd, som holder fastest på Tapperheden, skulde lægges øde
-260-