Page 270 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

været mægtig nok til at kunne unddrage hans Kræfter
Sejren, drog han til Polen og overvandt der i Tvekamp en
Kæmpe, som Danskerne kalder Vaske, men Tyskerne med
nogen Forandring af Bogstaverne Wilzce.
Imidlertid begyndte Sachserne at pønse på Frafald og særlig
at overveje, hvorledes de uden at indlede sig i åben Krig
kunde få Bugt med Frode, der hidtil var uovervunden i Krig.
Da de mente, at det bedst lod sig gjøre ved at holde
Tvekamp med ham, skikkede de Sendemænd til ham, der
skulde udæske ham, eftersom de vidste, at han stadig var
rede til at udsætte sig for enhver Fare, og at hans ædle Sjæl
ikke vilde undslå sig for nogen som helst Udfordring. De
mente, at det var bedst at angribe ham nu, da de hørte, at
Stærkodder, hvis Tapperhed de fleste var bange for, havde
Ærind anden Steds. Men medens Frode tøvede med Svaret,
som han sagde, han måtte tale med sine Venner om, vendte
Stærkodder hjem fra Vikingetog, og han havde især det at
indvende imod denne Udfordring, at det sømmede sig kun
for Konger at holde Kamp med deres Ligemænd; det gik
ikke an, sagde han, at de indlod sig på det med Mænd af
Folket; det var bedre, at han, der var af ringere Byrd, tog
den Dyst på sig. Sachserne gik da til Hame, der havde Ry
for at være deres ypperste Mand i alle Legemsidrætter,
gjorde ham mange Løfter og bød ham hans egen Vægt i
Guld, hvis han vilde påtage sig den Tvekamp. Kæmpen lod
sig lokke af det meget Guld, og i krigersk Optog ledsagede
de ham til den bestemte Kampplads. Danskerne fulgte i
krigersk Skrud Stærkodder, der skulde gå i sin Konges Sted,
samme Steds hen. Hame, som i Tillid til sin Ungdom lod
hånt om sådan en vissen og affældig Olding, foretrak at tage
Tag med ham fremfor at angribe ham med Våben. Da han
gik løs på ham, vilde han have kastet ham til Jorden, hvis
ikke Lykken, som ikke vilde, at den gamle Mand skulde
overvindes, havde hindret, at der skete ham nogen Fortræd.
-264-