Page 281 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Krig og Orlog.
Ingild havde to Søstre, Helga og Åse, af hvilke den første
var fuldt giftefærdig, medens den anden var yngre og endnu
ikke mandvoxen. En Nordmand ved Navn Helge fik Lyst til
at bejle til Helga og sejlede til den Ende til Danmark. Han
havde udstyret sit Skib med den største Pragt, Sejlene var
guldbaldyrede, Masterne forgyldte og Tovværket
purpurfarvet. Da han kom til Danmark, lovede Ingild at
opfylde hans Ønske, hvis han som Bevis på sit Ry dristede
sig til at tage en Dyst op med de Kæmper, der blev stillet
imod ham. Det Vilkår havde Helge intet imod, han vilde
gjærne gå ind på den Overenskomst, svarede han, og
Fæstensøllet blev da drukket med stor Højtidelighed. Nu
fortælles der, at i de Dage var ni Sønner af en Høvding på
Sjælland voxet til og udmærkede sig frem for andre i
Henseende til Styrke og Mod. Den ældste af dem hed
Angantyr, og da han, som også bejlede til Pigen, nu erfor, at
hun, som var bleven nægtet ham, var bleven lovet Helge,
udæskede han ham til Kamp for at jage sin Ærgrelse bort
med Sværdet. Helge gik ind på at give Møde, og det blev
efter begges Ønske bestemt, at Kampen skulde finde Sted på
Bryllupsdagen; det ansås nemlig af alle for en Skam og
Skjændsel, når nogen vægrede sig ved at møde, når han var
bleven æsket til Kamp, og på den ene Side ængstedes Helge
derfor af Tanken om den Skam, det vilde være, om han holdt
sig tilbage fra Kampen, og på den anden Side af Frygt for at
tage sig den Dyst på, han holdt nemlig for, at det var ubilligt
og i Strid med de almindelige Vedtægter for Holmgang, når
det nu havde fået Udseende af, at han havde lovet ene at
tage Kampen op med ni Mand. Da han nu grublede over
dette, sagde hans Fæstemø, at han nødvendigvis måtte have
Hjælp, og opfordrede ham til at afholde sig fra en Kamp,
han ikke syntes at kunne få andet end Død eller Skam ud af,
så meget mere som han ikke havde gjort nogen fast Aftale
-275-